Velkommen til Agersted Fribørnehave, SFO og klub

I Agersted Fribørnehave er naturen en vigtig del af hverdagen. Vi er certificeret som en del af De Grønne Spirer, og i 2021 modtog vi Det Grønne Flag fra Friluftsrådet som anerkendelse af vores særlige indsats inden for natur, miljø og udeliv. Det grønne fokus gennemsyrer vores pædagogiske arbejde og giver børnene mulighed for at udforske, lære og udvikle sig gennem oplevelser i naturen.

Agersted Fribørnehave er tæt knyttet til Agersted Friskole, som blev etableret den 1. august 2015. Før friskolens oprettelse var både skole og børnehave en del af det kommunale tilbud. Selvom friskolen og børnehaven ligger på hver sin adresse i byen, har vi et nært samarbejde, der skaber en tryg og sammenhængende hverdag for børnene.

Fra august 2026 har vi desuden udvidet vores tilbud med en afdeling i AsaaRusen 5 i den tidligere kommunale institution. Her viderefører vi de samme værdier og det samme fokus på nærvær, trivsel, natur og fællesskab, som kendetegner vores daglige arbejde i Agersted. Dermed kan endnu flere børn og familier få glæde af vores pædagogiske tilbud.

Børnehaven, SFO’en og klubben i Agersted holder til på Øster Allé 1 i Agersted i hyggelige og velindrettede rammer. Bygningerne er løbende blevet udvidet og moderniseret, så de i dag rummer både børnehaveafdeling, SFO, klub, mødelokaler og køkkenfaciliteter. Derudover har vi glæde af en stor sal/idrætshal samt et skønt udeområde med legeplads, grønne omgivelser og skov lige i nærheden.

Agersted Fribørnehave har plads til 60 børn med mulighed for at optage yderligere børn efter behov. Vi arbejder hver dag for at skabe et trygt, nærværende og udviklende miljø, hvor det enkelte barn bliver set, hørt og værdsat.

Agersted Fribørnehave, SFO og klub er en del af det samlede fællesskab omkring Agersted Friskole. Den daglige ledelse og det pædagogiske ansvar varetages af Martin Styrishave, som sammen med medarbejderne arbejder for at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vores mål er at sikre, at alle børn lærer, vokser og trives i et trygt og inspirerende miljø fra de er 3 år, og indtil de forlader skolen. Gennem nærværende voksne, stærke fællesskaber og oplevelser i naturen skaber vi et solidt fundament for børnenes videre liv og læring.